Hope Diamanten

Fortællinger

Vidste du, at den verdensberømte Hope Diamond ses af mere end seks millioner besøgende årligt, hvilket gør det til det mest efterspurgte objekt i hele Smithsonian-institutionen og måske i ethvert museum i verden. Den er den mest besøgte kunstobject efter Mona Lisa. Ironisk nok er det kun en lille procentdel af de besøgende, der ved noget om Hope Diamond, eller hvorfor den er berømt. Mange forventer at se verdens største diamant, som ved 45,52 karat, håbet bestemt ikke er. De fleste mennesker er overrasket over at se, at det er en farvet sten og ikke engang ligner en diamant. Så hvorfor er Hope Diamond så berømt? For at læse hele historien --> skift over til engelsk øverst til højre og læs hele artiklen om diamantens historie.

"Den blå diamant" eller blot "Hope", er ved at blive indsat i en moderne halskæde for at markere 50-års-dagen for dens ankomst til Smithsonian museum i Washington.

Diamanten, som har haft en blodig historie ned gennem århundrederne, er på størrelse med et dueæg og 45.52 karat. Den sættes nu ind i en ny halskæde af platin og diamanter.

- Vi fejrer 50-års-dagen for denne gave, siger museumsdirektør Cristian Samper fra Smithsonian-museerne.

De modtog ædelstenen fra den berømte juveler Harry Winston. Den er siden blevet det mest besøgte kunstværk efter Mona Lisa.

- Smithsonian instituttet har ikke sat en pris på den. Den er uvurderlig. Ubetalelig og uerstattelig, siger Samper, som oplyser, at diamanten er forsikret for omkring 1,4 milliarder kroner.

Smithsonians egen tv-kanal har i weekenden premiere på en film om diamantens historie. Den har sin oprindelse i Indien i middelalderen, hvor ædelstenen formentligt var over 100 karat.

- Hollywood kunne ikke finde på et drama som Hope Diamantens historie, siger David Royle, fra Smithsonians tv-kanal.

Den blå diamant, som gløder rødt i ultraviolet lys, og som siges at være forbandet, blev købt af Ludvig XIV i 1668 og forsvandt efter Den Franske Revolution - kort før dens daværende ejere, Ludvig XVI og Marie Antoinette blev henrettet i guillotinen.

Den Blå Diamant gik gennem mange hænder og tilhørte måske en overgang Englands Kong George IV, som menes at have solgt den på grund af sin enorme gæld. Den dukkede op igen i 1839 i et katalog fra Henry Philip Hope fra hvem, den fik sit nuværende navn.

Diamanten blev udstillet i London i 1951 og kom så til USA, hvor den kortvarigt tilhørte Pierre Cartier og senere Evalyn Walsh McLean i Washington, som var datter af en heldig guldgraver. Hun lod sin hund bære den ved særlige lejligheder og legede tampen brænder med den ved overdådige fester.


/ritzau/AFP